HVAD ER SAGPROSA?

Sagprosa kan deles op i to kategorier:

 

Information og Opinion

                                                              

De trykte medier giver adgang til information, viden og oplevelser, der er vigtige for et godt  liv, fordi en bog, en avis eller et blad er er stykke værdipapir.

Informationsgenren – her skal læseren informeres om omverdenen, en nyhed eller en sag

• Objektiv formidling 
• Ikke opdigtet
• Journalisten kommer ikke med sine egne meninger, dvs. han siger ikke: “Jeg synes, jeg mener”.

Genrer:

• Nyhedshistorie
• interview
• Reportage

Interviewet:

Bygger på spørgsmål/svar mellem journalisten og den interviewede. Journalisten kan vælge at stille sine spørgsmål på to måder:

• Medløbsspørgsmål (der stilles spørgsmål så interviewet bliver nemmere, og der kommer mest ud af den interviewede)
• Modløbsspørgsmål (her stilles der kritiske / hårde spørgsmål, så den interviewede skal arbejde for at få sine budskaber igennem)

Der findes forskellige interviewtyper:

• Personcentreret interview – det skal give et portræt af en personlighed
• Emnecentreret interview – her er emnet i fokus

I selve interviewet findes der forskellige kilder:

•  Ekspertkilde – en ekspert udtaler sig, fx en læge, professor, politidirektør – en som er ”ekspert” på et emne (ekspertkilde)
• Erfaringskilde – her en person, der fungerer som erfaringsvidne i emnet. Personen kan udtale sig om et emne, fordi vedkommende har erfaring og følelser, der gør det muligt for læseren at identificere sig med personen (erfaringskilde)
• Partskilde – personen deltager som  part i en konflikt, fx en politiker eller en religiøs organisation (partskilde)

 Opinionsgenren – læseren skal påvirkes gennem meninger om omverdenen:

• Opinion betyder mening
• Her må journalisten tage stilling og komme med sine egne holdninger

Genrer:

• Lederen
• Klummen
• Læserbrevet
• Kronikken
• Anmeldelse

AFSENDERBUDSKAB MODTAGER

Layout:

• Rubrik: artiklens overskrift, der skal vække læserens opmærksomhed og fortælle noget centralt om indholdet af artiklen.

• Underrubrik: artiklens underoverskrift, der står lige under rubrikken, men giver lidt flere informationer om artiklens indhold.

•  Manchet: manchetten er den første del af teksten, der som regel står med fede typer i begyndelsen af artiklen og på kort form sammenfatter indholdet af artiklen. Den travle læser kan her få de vigtigste informationer.

• Mellemrubrik: mellemoverskrifter der opdeler historien i afsnit, fortæller om indholdet af de kommende afsnit og giver læseren et bedre overblik over indholdet af artiklen.

• Brødtekst: brødteksten er den tekst, der giver de reelle oplysninger og flere detaljer i sagen. Den er ofte skrevet, så de vigtigste nyheder kommer først.

• Faktaboks: en boks der indeholder faktuelle oplysninger og baggrundsstof.

• Byline og bylinebillede: navn og billede på artiklens forfatter. Kan være placeret efter rubrikken eller manchetten eller til sidst i artiklen.

• Billedtekst: skal hjælpe læserne med at få mest muligt ud af et billede.

• Citat: et centralt citat trukket ud og placeret for sig selv i forbindelse med artiklen.

Analysemodel til sagtekster (sagprosa)

1.     Præsentation

• Hvad er sagtekstens titel
• Hvem er forfatteren (byline)
• Hvor stammer sagteksten fra (hvad ved du om mediet?)

2.     Genre

• Hvad er genren?

3.     Kommunikationssituationen (kommunikationsstjernen)

• Afsender
• Modtager
• Målgruppe (hvem tror du vil læse teksten?)
• Kanal (hvor findes sagteksten – i en avis, blad, bog, på nettet)
• Tegnsystem (hvad arbejdes der med?)

4.    Hvad er emnet i sagteksten?

• Hvad er tekstens tema?
• Hvad er tekstens budskab / mening

 5.    Komposition

–         Ydre komposition (hvordan ser sagteksten ud, når du kigger på den?)

• Layout

–         Indre komposition (hvordan er sagteksten sat sammen, hvad starter artiklen med og hvad slutter den med, hvilke kilde er brugt?)

• Hvordan er sproget

6.  Vurdering af teksten

• Rammer den målgruppen
• Din egen mening og holdning

 7.  Perspektivering